Tag banken med på råd

Et er at vælge drømmehuset. Noget helt andet er finansieringen af det. For et hus vælges primært med følelserne, mens der skal skrues op for fornuften, når talen falder på den økonomiske side af sagen. Morten Skipper fra Nordea giver her gode råd til alle, der frygter at fare vild i rådighedsbeløb, lånetyper og forhåndslån.

Så godt som alle skal en tur i banken, når der skal bygges nyt hus. Og det er en god investering. En bankrådgiver kan vej­lede om, hvor stor en boligudgift jeres økonomi kan bære. Vigtigst er det, at I får overblik over, hvordan jeres budget udvikler sig – fra det økonomiske råderum I har i dag, til det I får, når huset står færdigt.

Hvad har vi råd til?

”Det første og vigtigste skridt er at afklare, hvor meget I har råd til at bygge for”, siger Morten Skipper. ”Og det skal være realistisk. Drømmehuset kan nemt ende som det modsat­te, hvis økonomien er så stram, at der ikke er råd til en bi­ograftur eller reparation af vaskemaskinen”. Der findes ikke en tommelfingerregel for, hvor stort rådigheds­beløbet skal være, når alle faste udgifter er betalt. Det afhænger helt af jeres forventninger og eksisterende forbrug. Et godt råd er dog at tage udgangspunkt i det nuværende budget. Har I mulighed for at leve, som I gør i dag, når huset er bygget, eller skal der skæres i forbruget? Har I råd til at spare op?

Uforudsete udgifter

Mange byggefirmaer tilbyder medbyg eller selvbyg. Hvis I ønsker at stå for hele eller dele af byggeprojektet selv, er det vigtigt, at I er klar over de økonomiske risici, det indebærer. Det er en god ide at få sparring fra jeres bankrådgiver, inden I beslutter jer. ”Det kræver en stram økonomiske styring at bygge selv, men det er også en stor tilfredsstillelse, og med  professionel rådgivning fra en advokat, en byggesagkyndig og banken, sikres I mod ubehagelige økonomiske overraskelser”, siger Morten Skipper.

 

Forhåndslån

De fleste byggefirmaer opererer med en ratefordelingsplan, dvs. tidspunkter for hvornår betalingerne for byggeriet skal falde. Antallet af ratebetalinger kan variere, men det er vigtigt at sik­re sig, at fordelingen svarer til byggeriets reelle værdi på udbetalingstidspunktet. Normalt kan I få et forhåndslån i et realkreditinstitut på op til 80% af værdien af det færdigbygge­de hus. De sid­ste 20% skal finansieres på anden vis, fx via et boliglån. Når byggeriet er færdigt, ændres forhåndslånet til et endeligt lån.
 

Variabel eller fast rente?

Vælger I et fastforrentet lån, kender I på forhånd ren­teudgifter og ydelser i hele lånets løbetid. Der er ingen risi­ko for, at huslejen stiger – heller ikke selvom renten gør det. Vælger I et lån med variabel rente, får I som udgangspunkt en lavere husleje i forhold til lånet med fast rente. Til gengæld kender I kun ydelsen i de 1-10 år, renten er fastsat for. ”Selvom renten er steget det seneste år, er der stadig penge at spare ved at vælge variabel rente på realkreditlånet. Men lig­ger I søvnløse om natten og gruer for rentestigninger, er det en dårlig ide at gå efter det billigste lån”, siger Morten Skipper. Han råder til, at man har fokus på renteforventninger og det nuværende renteniveau i stedet for på forskellen i rentesats og ydelse. Og så kræver et variabelt lån en smule luft i økonomien, så I ikke skal gå fra hus og hjem, hvis renten stiger.