Stedet for vore drømme om det gode liv

Af Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. 

Vi vælger vores bolig ud fra drømme. Drømme om livet, herunder familielivet. De fleste af os drømmer om et parcelhuset – et fritliggende hus, man kan gå rundt om, og hvor man selv kan bestemme, hvor meget man vil se til naboerne.

Drømmen om parcelhuset hører sammen med drømmen om det gode liv: Parforhold og familie med børn, kæledyr, familiebiler og nogle gode omgivelser, hvor vi kan leve dette liv. Det har gennem årene ført til samtalekøkkenet, webergrill, haveanlæg i stor stil og de nye badeværelser med et rum til nydelse og velvære.

Efter krisen

Efter krisen er de materielle drømme ændret i retning af bålplads, urtehave og egne frugttræer, men drømmen om det gode liv i familien er stadig den samme. Det er ikke længere udekøkkenet, terasse-spaen og webergrillen på 99 cm i diameter, vi viser frem. I stedet er det samværet med venner og familie, der præger livet i parcelhuset. Vores bolig er nu mere vores hjem, og hjemlighed er det nye hit. Vi flokkes om hjemmebag, og strik er kommet på mode igen – ja selv de orange vandhaner er på vej ind igen.

Parcelhuset er kommet for at blive. Knap halvdelen af alle boliger i Danmark i dag er parcelhuse, og der bygges hvert år flere end der nedlægges, så bestanden vokser samtidig med, at de bestående huse ændres og forbedres løbende. De vokser også. Det bygges lige så meget til husene i samlet areal, som der bygges af nye huse. Det er i parcelhuset, de fleste af os danskere bor - i den mindste i en periode af livet.

Parcelhuset bliver i fremtiden større og bedre indrettet end i dag. Husenes størrelse er vokset de seneste 30 år, og efterhånden er 150 m² ikke standarden men minimum. Huse på mellem 180 m² og 230 m² bliver langt mere almindelige i de kommende 10-20 år.

Parcelhusets udvikling

Huset har gennem årene gennemgået en rivende udvikling. Det gamle murermesterhus fra 1930erne med 8 gange 8 meter i grundmål, to stuer en suite, soveværelse, køkken og en skjult skorsten er sammen med patriciervillaen udgangspunktet. Senere kom funkishuset, og 1960ernes parcelhus med pistolgang, gæstetoilet og vinkelstue. I 1980erne var huset med to indgange (bryggersdøren først) små glughuller som køkkenvinduer og køkken-alrum med terrasse det almindelige, mens huset med afvamlet, sort tegltag, integreret vognly, stort køkken-alrum midt i huset og separate forældre og børneafdelinger er blevet lykken de seneste 15 år, og selv om de senere år har budt på en stor mangfoldighed af nye hustyper, er nye udgaver af 90ernes hus stadig dominerende i store dele af landet

De moderne beboere af de gamle huse savner et større bryggers, større børneværelser, et viktualierum, depotrum, kældre og mere opbevaringsplads, badeværelse med walk-in closet i forbindelse med soveværelset og haver, der er lette at vedligeholde. Det er ofte det, de køber sig til med et nyt hus. Så det er mere funktionerne end arkitektstilen, der betyder noget for os.

Rummene i huset

Rumfordelingen ændres løbende, bare tænk på den store vinkelstue i 1960erne parcelhus i forhold til nutiden køkken-alrum. I øjeblikket er stuen ved at forsvinde, blive til en hjemmebiograf eller en integreret del af alrummet. Bryggerset vokser, og to store badeværelser er standard. Det store køkken-alrum er stadigt efterspurgt, men der er begyndt at komme en tendens til opdeling, så køkkenet kan lukkes af i forhold til spise/opholdsafdelingen.

De gamle rum er ved at få en renæssance. Viktualierummet til opbevaring vil efterhånden med den stigende isolering og energisikring rykke ud at huset og kunne være et tilbygget rum uden varmeisolering. Det kan bygges sammen med et depotrum, og et værksted. Det vil skabe nye områder, der ligger imellem inde og ude. Orangeriet, der har fået en mindre opblomstring, hører til i samme kategori af rum.

Energi

I de senere år har han faktisk ikke haft så maget at gøre i de nye huse. De passer sig selv og vedligeholdelsen er minimal. Hun tager sig af indretningen, og han skal bare lige klare plænen, cyklerne og bilen. Men nye muligheder er på vej ind, fordi energien stiger i pris. Den er både mangel på energi og stigende grønne afgifter, der sætter forbruget i centrum. Så fremover vil vi gerne have energirigtige huse med lavt vandforbrug og en mulighed for at regulere teenagerne på afstand. Et styringsystem står efterhånden højt på hans dagsorden – men det må ikke være en stor ekstraomkostning

Hvor meget skal der bygges?

Men vi skal have et sted at bo. Befolkningen vokser med 77.000 mennesker de kommende 5 år, men da børnetallet falder, bliver der ca. 109.000 flere voksne. For boligefterspørgslen betyder det et samlet ekstra behov på 60-65.000 boliger. Så bare for at følge med udviklingen skal vi bygge 6.500 boliger om året. Mange af disse boliger bliver parcelhuse, da det især er antallet af vokse, der vokser. Det skaber en solid bund under boligmarkedet, når det først er stabilt.

Det kommende års marked kommer til at ligne 1990erne, hvor boligpriserne steg med samme takt som resten af økonomien efter at være kommer ud af flere års krise. Der kommer jo nok krusninger på kurven, men alt i alt betyder det, at boligudviklingen ikke bliver drevet af friværdi og fest men om drømmen og det gode liv i boligen. Det er en mere holdbar udvikling end i årene før krisen.